Torsdag den 12. januar '23 kl. 19:00
FRI ENTRÉ
Kom og vær med, når vi byder det nye år velkommen i Øster Skerninge Kirke sammen med en sprudlende vokalkvartet fra Stockmann Stage!
Til nytårskoncerten reflekterer vi over betydningen af et nyt år, om at fortsætte og om at sætte sig for. Hvad er dine drømme, ønsker og håb for 2023?
Musikalsk set præsenteres vi for alt fra barbershophits som Mister Sandman og Diamonds are a Girl's Best Friend, popsange som Alt i alt, klassikere som Forelsket i København og Når du ser et stjerneskud - og selvfølgelig den traditionsrige nytårssalme Vær velkommen, Herrens år.
Kvartetten består af sangerne Pernille Sejlund, Regitze Glenthøj, Simone Maja Pedersen og Dénise Stockmann, der alle nærer en stor passion for flerstemmig vokalmusik.
Nogle sange fortolker vokalkvartetten a cappella, andre akkompagneres af pianist Christian Berg. Undervejs i koncerten byder vi endvidere op til fællessang, når vi sammen synger Hold håbet op.
Nogle sange fortolker vokalkvartetten a cappella, andre akkompagneres af pianist Christian Berg. Undervejs i koncerten byder vi endvidere op til fællessang, når vi sammen synger Hold håbet op.
Vi glæder os til at se dig til nytårskoncert i Øster Skerninge Kirke torsdag den 12. januar kl. 19.