Jeg har arrangeret for stemmer, så længe jeg kan huske. Jeg husker tydeligt den dag, jeg skrev mit første tostemmige arrangement Jeg var 8 år gammel og havde lært mig selv at spille Lille Peter Edderkop på klaver. Jeg spillede melodien med højre hånd og begyndte ganske enkelt at spejle hver bevægelse med venstre hånd (du burde prøve det – det lyder ret … ja, abstrakt
).
Siden da er jeg aldrig stoppet med at lege og eksperimentere med harmonier.
I årene der er gået, har jeg afleveret mit speciale i kordirektion og arrangement, og jeg har grundlagt Stockmann Stage – denne online platform, hvor jeg kan dele mine vokal- og a cappella-produktioner og arrangementer med DIG.
Pris for udarbejdelse af vokalarrangement: Fra 4.000 kr.
Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du vil høre mere om mine arrangementskompetencer, min arbejdsproces som arrangør – eller hvis du har andre spørgsmål.
// Dénise