Nytårskoncert 2024

Priser fra DKK 16.000,-

Et nyt kalenderår inviterer til refleksion: Hvad vil jeg gerne fortsætte med? Og hvad vil jeg gerne sætte mig for i det nye år? - således starter vi også nytårskoncerten med at nedfælde vores håb og drømme for det kommende år. Ønskerne hænges op i smukke nytårsstjerner, som danner den visuelle ramme for koncerten.

Rent musikalsk leveres en bred palette af vokalgenrer - sangerne spænder bredt og fælles for alle sangerne er en stor alsidighed og erfaring udi både den rytmiske og klassiske korverden.

Gruppen består af Regitze Glenthøj, Simone Maja Pedersen, Pernille Sejlund og Dénise Stockmann - du kan læse mere om alle medvirkende i bunden af denne side. Med på klaver har vi endvidere pianist Christian Berg, som også bidrager til koncerten med sin smukke tenorstemme.

Til nytårskoncerten byder vi også op til fællessang, og du vil både blive hevet igennem klassisk barbershopmusik og gamle danske sange og pophits - alt sammen med fokus på festlig flerstemmighed. 

Er du tilknyttet en kirke og ønsker en sprudlende start på det nye år? Skriv til contact@stockmannstage.com

// Dénise