“Lille Peter Edderkop” – full version (DK)

Tekst: Knud Pfeiffer, 1948

  1. Lille Peter Edderkop er et lykkedyr,
    nu skal vi høre Peters eventyr.
    Han kom til verden i en dejlig skov,
    lille Peter Edderkop syntes, det var sjov.
  2. I sin moders spindelvæv kravled' han omkring,
    men han bestilte ingen verdens ting.
    Så sagd' hans moder: Du skal fange fluer,
    men Lille Peter Edderkop tog en gyngetur.
  3. Peter tog en gyngetur i sin tynde snor,
    men han bestilte stadig ikke spor.
    Pludselig imens han gynged' knækkede hans snor,
    så blev Peter Edderkop borte fra sin mor.
  4. Peter han kravled' rundt på må og få
    op i en hat han pluds'lig lige så.
    Hatten kom på ho'det, Peter sad i ly,
    så kom Peter Edderkop til den store by.
  5. Peter laved' spindelvæv - de blev fejet ned,
    men han var flittig, han blev bare ved.
    For i en kuffert også spindes kan,
    så kom Peter Edderkop til et fremmed land.
  6. Han kom til Amerika, der blev Peter paf,
    skyskraberhuset, højt som en giraf,
    oppe på taget kravled' han og spandt,
    så blev Peter Edderkop svimmel og forsvandt.
  7. Lige ned i skægget hos sin gamle ven,
    men han krøb selv i kufferten igen.
    En indianer lukked' låget op:
    "Ugh, ugh, ugh, der sidder jo Peter Edderkop!"
  8. Mellem indianere tumled' han sig glad,
    her var der sjov og her var også mad.
    Men til sidst så længtes manden atter hjem.
    Han tog Peter Edderkop med, hvor han kom frem.
  9. Damperen den sejlede, havets Gud var vred.
    Peter blev søsyg - det gik op og ned.
    Men da omsider han igen blev kvik,
    så var Peter Edderkop i Upernavik:
  10. (Grønlandsk) Piitaq aasiannguaq qarmakkakkut majuarpoq.  Sialuit tutsipput, Piitap timaa masappoq.                                  Seqineq nuivoq, Piitap timaa panerpoq.                                          Piitaq aasiannguaq majuaqqilerpoq.
  11. Med- og modgang Peter tog, ligefra han faldt.
    Gør du det samme, kan du klare alt.
    Det er, hvad du vil erfare gang på gang
    - bare kravle op igen som i Peters sang:
  12. Lille Peter Edderkop kravlede op af muren, 
    så kom regnen og skylled' Peter ned.
    Så kom solen og tørred' Peters krop.
    Lille Peter Edderkop kravled' atter op.

7 thoughts on ““Lille Peter Edderkop” – full version (DK)

    • Dénise Stockmann Post authorReply

      Hej Helle. Det grønlandske vers betyder det samme som det sidste vers på dansk, altså: “Lille Peter Edderkop kravled’ op ad muren. Så kom regnen og skylled’ Peter ned. Så kom solen og tørred’ Peters krop. Lille Peter Edderkop kravled’ atter op” 🙂

  1. Bettina Spangenberg Reply

    Frem til for to år siden havde jeg tegninger til historien, ca. 10 ark børn kunne farvelægge.
    Mon nogen ved, hvor de kan genfindes (her på nettet)?

  2. susanne breuning Reply

    Hvorfor står der ikke hvem tekst forfatteren er ???
    MVH Susanne Breuning som er datter af Tekst forfatteren Knud Pheiffer ..

    • Dénise Stockmann Post authorReply

      Hej Susanne. Tusind tak for din kommentar. Du har fuldstændig ret – der bør naturligvis stå, hvem tekstforfatteren er. Siden er hermed opdateret med rette information. Tak for din opmærksomhed, mvh. Dénise

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *